Jeg laver stadig kurser i gummi - det er meget givende og inspirerende for mig at komme ud med mine ting og ideer. Men også andre steder får jeg ideer - på Rudkøbing Møllemarked fx.
Til markedet havde jeg syet to vinskjuler til posen fra Baginbox vin. Den ene, som hurtigt blev solgt, var en høne, den anden en mus. Den var en meget god respons på dem, og de gav nye ideer.
Jeg havde også lavet tændstikæsker i en kombination af gummi og glas - beklager de vender omvendt :-)
Mine tasker laver jeg stadig med stor glæde. Jeg forsøger at lade gummiet og alle det små "særheder" komme til individuelle udtryk som her:
I skal da lige have lidt stemning fra Mølle Markedet. Vejret var med os og salget var fint. Der kom rigtig mange lokale og turister forbi.
De andre boder kunne sælge ud af: sølvsmykker, babytøj, striktøj og garn, glassmykker, fine ting fra mellemamerika og sjove ting i akryl. Der var noget for enhver smag.
Min datter havde set nogle afrikansk fremstillede gummibaljer til planter i et byggemarked - det var hun ret varm på. Jeg lavede derfor denne til hende i fødselsdagsgave - den blev straks taget i brug.
Den holder på vandet, men regner det meget, så løber det overskydende vand ud gennem syningerne.